NBA pace, offensive rating, defensive rating: en kort guide uden “magi”

Hvis du følger NBA-dækningen i 2026, vil du igen og igen støde på de samme tre tal: pace, offensive rating (ofte skrevet som ORtg) og defensive rating (DRtg). De kan virke tekniske, men i virkeligheden er de blot måder at sammenligne hold på ved at bruge boldbesiddelser i stedet for rå pointtal. Denne guide forklarer, hvad hver metric måler, hvordan den beregnes i praksis, og hvordan du læser tallene uden at overreagere på små stikprøver eller tilfældig variation.

Hvad “pace” egentlig måler (og hvad det ikke gør)

Pace er et estimat af, hvor mange boldbesiddelser et hold spiller pr. 48 minutter. Det handler om kampens tempo målt i scoringsmuligheder – ikke om, hvor hurtigt spillerne løber. En boldbesiddelse slutter, når et hold tager et skud, som modstanderen får rebound på, begår en turnover, eller afslutter straffekast, så bolden skifter hænder. Da begge hold deler kampen, beskriver pace først og fremmest kampmiljøet: hvor mange muligheder der var – ikke hvor effektivt de blev udnyttet.

Derfor kan rene pointtal være misvisende. Et hold kan score 125 point, fordi det spiller hurtigt og skaber mange boldbesiddelser, selv hvis effektiviteten er middelmådig. Et andet hold kan score 110 point i et langsommere opgør og samtidig være langt mere effektivt pr. boldbesiddelse. Pace hjælper dig med at adskille “flere chancer” fra “bedre udførelse”. Når du sammenligner hold på tværs af sæsoner eller lineups, er pace ofte det første tal, der sætter rammen for analysen.

De fleste offentlige datakilder beregner pace via et estimat for boldbesiddelser. Den klassiske formel bygger på boxscore-tal og ser overordnet sådan ud: boldbesiddelser ≈ skudforsøg + turnovers + en justering for straffekast − offensive rebounds. Der findes små variationer afhængigt af kilde, men formålet er det samme: at anslå, hvor mange reelle scoringsmuligheder et hold havde. For aktuelle ligagennemsnit i 2026 bør du bruge NBA’s officielle statistikside og filtrere på sæson, da gennemsnittet ændrer sig år for år.

Sådan bruger du pace i praksis

Start med at bruge pace til at forklare, hvorfor en kamp “føltes” kaotisk eller kontrolleret. Høj pace betyder som regel flere transition-angreb, hurtigere afslutninger og flere samlede hændelser: skud, rebounds, fejl og turnovers. Det betyder dog ikke automatisk bedre angrebsspil. Nogle hold spiller hurtigt, fordi de er stærke i tidlige angreb; andre spiller hurtigt, fordi de laver mange fejl og øger variansen i kampen.

Brug dernæst pace til at sætte pointgennemsnit i perspektiv. Hvis Hold A scorer flere point end Hold B, så undersøg, om Hold A også spiller hurtigere. Hvis ja, bør fokus flyttes til effektivitetstal som ORtg og DRtg, før du vurderer kvaliteten. I perioder med tæt kampprogram kan tempoet falde, og rå pointtal følger ofte med ned – mens effektiviteten kan forblive stabil.

Endelig kan pace bruges i matchup-analyser. Nogle hold ønsker at sænke tempoet og spille i halvbanen med lange angreb og fokus på at begrænse turnovers. Andre ønsker høj fart med hurtige afleveringer og tidlige afslutninger. Spørgsmålet før en kamp er ofte: Hvem får sat tempoet? Svaret peger ofte på nøgler som turnovers, defensiv rebounding og transition-forsvar.

Offensive rating (ORtg): point pr. 100 boldbesiddelser

Offensive rating er et klart mål for, hvor effektivt et hold scorer. ORtg viser, hvor mange point et hold scorer pr. 100 boldbesiddelser. Tallet “pr. 100” gør det lettere at læse og sammenligne. En ORtg på 115 betyder, at holdet scorer cirka 115 point pr. 100 boldbesiddelser, uanset tempo.

Når du ser på ORtg, ser du resultatet af flere faktorer samlet: skudkvalitet, træfsikkerhed, turnovers, offensive rebounds og evnen til at komme på straffekastlinjen. For at forstå hvorfor ORtg ser ud, som den gør, bør du opdele analysen i de såkaldte Four Factors: effektiv field goal-procent, turnover-rate, offensiv rebound-rate og free throw-rate. ORtg viser resultatet – faktorerne forklarer årsagen.

I 2026 bruges ORtg ofte i ranglister og analyser. Brug tallet, men husk konteksten. En varm periode fra trepointslinjen kan midlertidigt løfte ratingen, mens en kold periode kan trække den ned. Modstandernes styrke spiller også ind. Effektivitet mod stærke forsvar er sværere at opretholde end mod svagere hold.

Sådan læser du ORtg mere nuanceret

Adskil spillestil fra effektivitet. To hold kan have samme ORtg, men score på helt forskellige måder. Ét hold kan dominere i feltet og på straffekast, mens et andet lever af spacing og trepointsskud. I matchup-analyser er det afgørende at vide, hvor pointene kommer fra.

Vær opmærksom på “garbage time”. Store sejre eller nederlag kan påvirke ORtg, især tidligt på sæsonen. Hvis muligt, så se på tal uden de mest ensidige minutter, eller sammenlign startere og reserver separat for at få et mere retvisende billede.

Husk også, at individuel ORtg afhænger af rolle og holdkammerater. En spiller med lav usage kan have høj effektivitet, fordi han kun tager gode afslutninger. En primær playmaker kan have lavere rating, men tage sværere skud sent i angrebet. Brug derfor flere indikatorer i spilleranalyse.

Defensive rating (DRtg): samme princip, sværere tolkning

Defensive rating måler, hvor mange point et hold tillader pr. 100 boldbesiddelser. Lavere tal er bedre. I teorien er det simpelt og retfærdigt, fordi det fjerner tempoets indflydelse. I praksis er DRtg ofte mere svingende, da det påvirkes af modstandernes skudprocenter.

Nogle defensive elementer er mere stabile end andre. Evnen til at fremtvinge turnovers, beskytte ringen og kontrollere defensive rebounds er ofte gentagelige styrker. Modstandernes trepointprocent kan derimod variere betydeligt over kortere perioder.

Lineups og taktik spiller også en rolle. Små lineups kan skifte mere, men give flere offensive rebounds væk. Drop-coverage kan beskytte feltet, men åbne for pull-up skud. DRtg fortæller resultatet – skudprofilen fortæller historien.

En praktisk tjekliste til DRtg

Se på modstandernes niveau. En periode mod stærke angreb kan få DRtg til at se dårligere ud, end holdets reelle niveau tilsiger.

Undersøg skudprofilen: afslutninger ved ringen, straffekast og hjørnetreere. Hvis et hold begrænser de mest effektive afslutninger, er processen ofte sund – selv hvis tallene midlertidigt ser svagere ud.

Fokuser på afgørende sekvenser: transition-forsvar, defensive rebounds og live-ball turnovers. Disse elementer afgør ofte, om et forsvar holder niveau i tætte kampe og slutspil.